Pædagogik

I Stenmøllen arbejder vi ud fra et børnesyn, der tager afsæt i vigtigheden af at se det enkelte barns ressourcer og potentialer. Alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, hvor de oplever sig selv som værdifulde - både i forhold til sig selv og til andre.

Gennem arbejdet med *ICDP (relationskompetence) og **de 8 samspilstemaer møder personalet det enkelte barn som betydningsfuldt. Her er fokus på trygge og anerkendende relationer, som grundlag for leg, læring, trivsel og udvikling.

Vores pædagogiske praksis afspejler også dagtilbudsområdets overordnede 3 grundværdier:

• Vi har høje ambitioner for alle børn - alle har talenter og ressourcer.
• Vi understøtter udviklingen af livsglade, engagerede, nysgerrige børn, der er med skabere af deres liv.
• Børn har ret til kontinuerlig læring i legende, demokratiske fællesskaber.

*ICDP - International Child Development Programme.
Programmet anvendes over hele Skandinavien med det formål at optimere børns udviklingsbetingelser i dagtilbud og skole.

** de 8 samspilstemaer:

1. Vise følelser for barnet
2. Se barnets kontaktmæssige initiativer - justér dig
3. Inviter til samtale - lyt og svar
4. Vis venlighed og anerkendelse
5. Fang barnets opmærksomhed
6. Fasthold barnets opmærksomhed
7. Forbind barnets oplevelse
8. Guid og hjælp barnet

Børns leg har værdi i sig selv. Den rummer et stort dannelsespotentiale både emotionelt, socialt og kognitivt. Legen er grundlæggende for børns sociale og personlige læring og udvikling, da legen blandt andet fremmer fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

I leg udfoldes barnets interesser, idérigdom og relationer til jævnaldrende. Vi vægter legen højt, og vi understøtter et miljø, der giver alle børn mulighed for at deltage og øve sig i legen. Når vi deltager og guider børnene i legen, er det også med henblik på at støtte børnenes sproglige, personlige og sociale udvikling. I legen sætter vi ord på børnenes intentioner, handlinger og følelser og gennem den sproglige nuancering hjælpes børnene til at få øje for sig selv og hinanden i legen.

Det er vigtigt, at vi lærer børnene, at der findes mange former for følelser - at være glad, ked af det, vred og så videre.

Det er vigtigt, at børnene lige så stille lærer at rumme alle slags følelser, samt lærer, at alle følelser er okay. Til gengæld er det også vigtigt at vi for eksempel hjælper barnet med at falde til ro uden at aflede følelsen, hvis barnet er ked af det - eller hjælper børnene med at styre vrede følelser på en hensigtsmæssig måde.

Det er ligeledes vigtigt, at vi hjælper i forhold til konfliktløsning gennem dialog, ved at inddrage og italesætte børnenes perspektiver. Dette gøres ved at være nysgerrig på børnenes forskellige oplevelser, handlinger og intentioner.

Det er os, der har ansvaret for rammerne i hverdagen samt videregiver normer og almen dannelse. Inspirationen til aktiviteter finder vi bland andet ved at iagttage børnenes leg samt at lytte til, hvad de er optaget af.

Hverdags-prioriteringer i Stenmøllen

Plads og rum til børnenes egen selvorganiserede leg er højt prioriteret. Det at lege er noget af det mest udviklende for et barn, så vi vil gerne have et hus med de bedst mulige forudsætninger for at lege både inde og ude. Vigtige parametre for gode legemuligheder er blandt andet plads og et spændende og udfordrende lege- og læringsmiljø.

Et godt læringsmiljø, hvor børnene får mulighed for at bruge deres krop, fantasi, kreativitet, nysgerrighed og deres sanser til at tilegne sig ny viden og erfaring. Det kan eksempelvis være at tegne, male, gynge, hoppe, klippe, klistre, spille spil, høre/spille musik, højtlæsning og sang.

Natur/miljø. Det kan være udeliv med bål mad, tur til Hedeland med fiskenet, snakke om vigtigheden af, at vi alle passer på vores natur. Vi ønsker et hus, hvor alle har respekt og forståelse for natur og miljø.

Ture ud af huset med blandt andet nedenstående mål at give børnene kendskab og oplevelser med eksempelvis:

• Natur / miljø
• Kultur / teater
• Leg / bevægelse
• Indkøb / by

Ture med vuggestuebørnene foregår ofte i små grupper. Det giver en god oplevelse at have en voksen næsten for sig selv, da børnene får en tryg tur i en rar atmosfære.

Rytmik og kropslig udfoldelse. Vi prøver på at skabe rum og plads til bevægelseslege i hverdagen. Det kan give sig udtryk på mange måder. For det lille barn kan, dét at få lov til at kravle op på et lille bord og hoppe ned derfra, være en stor udfordring, "Hvad kan jeg med min krop/hvad tør jeg."

Det kan være det at danse og spille på musikinstrumenter. Det kan være at lave en forhindringsbane i motorikrummet, hvor man blandt andet både kan balancere, hoppe, kravle og krybe.

I vinterhalvåret har vi en gang om ugen en fast rytmikdag i vuggestuen. Rytmik betyder for os, at vi skaber nogle rammer for børnenes udfoldelse, samtidig med at vi er opmærksomme på, hvad der "rør sig" i børnene og går med på deres ideer.

Samtidigt er vi opmærksomme på, om børnene motorisk udvikler sig, altså om de kan krybe, kravle og så videre.

Børn i udsatte positioner

Det at børn kan deltage i fællesskabet er grundlaget for deres udvikling, trivsel og læring. Børns læring foregår i et samspil mellem det selv og dets omgivelser. Når et barn er i en udsat position, er det vigtigt, at vi har fokus på, hvordan barnets position kan ændres og forbedres. Det kan for eksempel ske ved at vi organiserer lege og aktivitetsfællesskaber, hvor der er øje for, at alle børn får mulighed for at få erfaringer med forskellige roller og positioner. Gennem vores deltagelse i hverdagslivet er det muligt blandt andet via guidning at fremme det enkelte barns mulighed for deltagelse i fællesskaberne.

I Stenmøllen forsøger vi at skabe et udviklende læringsmiljø, der inspirerer til forskelligartede former for leg og samspil. Børnene kan i høj grad selv vælge lege og aktiviteter med støtte fra nærværende og omsorgsfulde voksne. Børnenes interesser er afsæt for indretningen af det pædagogiske læringsmiljø.

Personalet viser respekt for barnets engagementer og inddrager disse i tilrettelæggelse af læringsmiljøet.

I forhold til læring er det vigtigt, at vi som voksne er anerkendende og i stand til både at gå foran, ved siden af og bagved barnet - alt efter hvilken situation vi befinder os i. I nogle sammenhænge vil vi gå foran barnet, vise vej og give barnet ny viden. Andre gange vil vi gå ved siden af barnet, følge de spor og initiativer barnet tager, få de spirer barnet har i sig til at udvikle sig og samtidig give mulighed for fordybelse og eksperimentere.

Der er læring gennem hele dagen, både i leg, aktivitet og rutiner. Rutiner har den positive effekt på børnene, at de skaber tryghed og genkendelighed. Når rutinerne fungerer og rammerne er genkendelige, så efterlader det overskud hos barnet til at øve nye færdigheder og til at være nysgerrig på sin omverden.

Det er vigtigt at skabe en god og tryg overgange og sammenhænge mellem dagtilbud og SFO/skole.

Stenmøllen samarbejder med Charlotteskolen og SFO'en. Her arbejder på at skabe en rød tråd i den pædagogiske tilgang.

Hvert år udarbejdes der en plan over diverse aktiviteter på tværs af dagtilbud, SFO og skole, så vores kommende skolebørn opbygger eventuelle relationer til deres nye voksne i SFO/skole og gør sig erfaringer med at være i andre omgivelser.

Inden børnene starter i SFO den 1. april, afholdes der overleveringsmøder, hvor vigtig viden vedrørende det enkelte barns potentialer og eventuelle udfordringer formidles til SFO og skole. Der tages altid afsæt i dialog-profiler, sprogvurderinger og lignende, som I forældre er bekendt med.

Vi overleverer til flere forskellige skoler. Det fælles er dog, at der altid sker en vidensdeling forud for et skifte/overgang.

Storbørnsgruppen i Stenmøllen - de ældste børn fra begge børnehavegrupper - arbejder med et årshjul, som tager udgangspunkt i *de 6 læreplanstemaer. Arbejdet går i gang efter sommerferien og løber frem til SFO-start 1. april.

I den sidste tid inden SFO-start udarbejdes der en “Her er jeg i fællesskabet”- plakat, som tager udgangspunkt i det, der har været fokus på i årets løb. Børnegruppen vælger på demokratisk vis, hvad der skal stå i plakaten. Denne “Her er jeg i fællesskabet”- plakat, får barnets SFO et eksemplar af, så barnet i det nye fællesskab har noget genkendeligt med, ligesom de nye voksne i SFO'en, kan gå i dialog med det enkelte barn. Plakaten skulle gerne være med til at skabe en rød tråd fra børnehave til SFO.

Det skoleforberedende arbejde handler for os mindre om at give børnene mange faglige færdigheder, men i højere grad om at give børnene mod på at møde alt det nye, at kunne fordybe sig, være vedholdende, fungere i et større fællesskab og ikke mindst bibeholde lysten til at lære.

Med et tæt samarbejde mellem forældre, dagtilbud og SFO/skole, kan vi forhåbentligt i fællesskab sikre børnene en tryg og sammenhængende overgang, der gavner deres læring og trivsel i overgangsperioden og i skolestarten.

* de 6 læreplanstemaer:

1. Alsidig personlig udvikling
2. Social udvikling
3. Kommunikation og sprog
4. Krop, sanser og bevægelse
5. Natur, udeliv og science
6. Kultur, æstetik og fællesskab

Styrket pædagogisk læreplan – Klynge F

Alsidig personlig udvikling

• Den anerkendende tilgang med fokus på den/de gode relationer.
• Konflikthåndtering gennem dialog og ved inddragelse af og med respekt og nysgerrighed på børneperspektivet.
• Børnestyret leg og fokus på børns initiativer.
• Vekslen mellem voksen- og børneinitierede aktiviteter, hvor den/de voksne er optagede af det der interesserer børnene.
• Bevidsthed om pædagogens rolle (foran, bagved og ved siden af).
• Den / de voksne skaber rum og mulighed for aktiv deltagelse.
• De voksne har grundlæggende et ressource-syn - alle har kompetencer, som kan bidrage til og skabe merværdi i fællesskabet. Det er ok at vi er forskellige.
• At kende sig selv og hvile i at være den man er giver bedre muligheder for at opleve at man kan bidrage til fællesskabet.

"Jeg øver mig”

Et barn på fem år sidder ved bordet sammen med en gruppe børn og spiser frokost. Barnet kommer ofte til at afbryde de andre børn og hører ikke efter, hvad de andre børn siger. Barnet fjoller, hopper rundt på stolen og forstyrrer en del. Når den voksne beder hende om at lade være, fortsætter barnet uændret.
Efter en snak med forældrene om denne og lignende episoder, fortæller forældrene, at de er frustrerede over, at deres barn er helt umulig, ikke hører efter, hvad de siger derhjemme, og at de nok kommer til at skælde barnet meget ud i øjeblikket.
Den voksne tager efterfølgende en snak med barnet og fortæller, at hun godt kan forstå, at det nogle gange kan være svært at vente på tur og høre efter, hvad andre siger, men at det jo bare er noget barnet kan øve sig i. Den voksne guider fortsat barnet i de svære situationer. Det virker som om, at barnet forsøger at lytte efter, og efter et stykke tid da barnet er havnet i en lidt uheldig situation, siger barnet til den voksne: ”Men jeg prøver og jeg øver mig”

Fokus er flyttet fra barnet som ”helt umulig” til noget, som barnet kan gøre noget ved og øve sig i for til sidst at mestre.

"Anerkendelsesværdige initiativer"

I løbet af en dag oplever vi, at et barn i vuggestuen have flere konflikter med de andre børn. Barnet får henvendt sig på en uhensigtsmæssig måde og opnår derved en negativ kontakt.
Fokus ligger på at få vendt denne adfærd til gavn for barnet. Vi går derfor på opdagelse for at finde flere af barnets ressourcer og initiativer frem. Dem sætter vi fokus på.
"Se, hvor er I gode til sammen at bygge tårn af klodserne. I skiftes til at sætte en klods på en ad gangen. Først er det X's tur - og så det Y's tur. I griner - det ser ud som om, at I har det sjovt."
Ved at guide og få øje på initiativerne, sætter vi ord på dem. Derved opnår vi, at barnet ikke kun får øje på sig selv og egen kunnen, men også på det andet barn.

Barnet hjælpes til at "læse" både egne og det andet barns følelser, hvilket barnet kan overføre til andre situationer. 

Social udvikling

• De professionelle voksne sikrer alle børn lige muligheder for aktiv og ligeværdig deltagelse i fællesskabet.
• De professionelle voksne understøtter gode og trygge relationer både barn-barn og barn-voksen.
• De professionelle voksne skaber relationer og indgår samspil med børnene, hvor de går foran som den gode rollemodel.
• Gennem det gode samarbejde med forældrene skabes de bedste betingelser for social udvikling. Forældrenes rolle, forståelse og forventninger til barnet er afgørende for succesfulde indsatser.
• Øget bevidsthed hos de professionelle i forhold til altid at være nysgerrig på den positive og anerkendelsesværdige intention hos barnet.
• Der støttes op om børnenes relationer gennem deltagelse i leg, hvor den voksne guider, sætter ord på og forstørre positive initiativer.
• I samspil mellem barn-barn og voksen-barn lærer børnene at aflæse og forstå både egne og andres følelser, hvilket udvikler empatiske børn.
• Institutionens læringsmiljøer udvikles sammen med børnene, så de inspirerer børnene til sammen at være kreative, eksperimenterende og undersøgende.

Kommunikation og Sprog

• Bevidsthed om at være sproglig rollemodel for børn - det vil sige: Bruge de rette ord om det, som er i både konkreter og bløde værdier, som for eksempel: Følelser, adfærd med mere.
• Sætte ord på børns initiativer og følelser for at fremme barnets evne til metallisering og indre sprog.
• I dialog øver vi de 5 turtagninger. (Samtalens kunst).
• Vi udfolder ord i flere trin for eksempel: Vand, vådt, gennemblødt. I hverdagen indgår læsning, sang og rim og remser som et fast element.
• Vores fysiske miljøer understøtter sproget med billeder, konkreter og sanseindtryk.
• Børnestyret leg; fokus på at sætte ord på de elementer, der indgår i legen - for eksempel i rollelegen i børnekøkken.
• Aktivt brug af Sprogtrappen - til at finde barnets nærmeste zone for sproglig udvikling, og fælles sprogligt fokus for gruppen.

Praksisfortælling fra børnehaven

Hvordan svømmer en ko:
Til en samling taler vi om bondegårdsdyr, og dagens dyr er en ko. Vi snakker om, hvad en ko gør, laver og hvad vi bruger den til. Børnene fortæller blandt andet, at en ko bor på bondegården, at mælken kommer fra en ko, og at de bliver slagtet, så vi kan spise kødet. Et barn siger: ”Og så kan en ko svømme. Den bruger sin hale som propel”. Den voksne spørger, om barnet har set det? Barnet svarer: ”Nej, men det er sådan, når Bertha svømmer i historien - og Prop er livredder - og hvis det sker i Prop og Bertha, må det jo være sandt".

Praksisfortælling fra vuggestuen

Bøger og samtaler:
Barn på halvandet år kommer hen til mig med en bog og siger ”Bog”. ”Ja” siger jeg, ”Du har en bog, skal vi læse i den?”
Barnet sætter sig på mit skød og begynder at bladre i bogen. Hver gang barnet har bladret, peger hun og jeg fortæller hvad jeg ser. For eksempel: ”Peter Pedal kravler op”.
Barnet vender hele tiden tilbage til en bestemt side, og barnet siger ”jahh”, og hver gang snakker vi om en lukket og en åben kasse.

Barn på 16 måneder siger noget til mig, jeg svarer. Sådan bliver vi ved i cirka tre minutter. Jeg ved ikke, hvad samtalen handler om, men er sikker på, at barnet finder det meningsfyldt, så jeg besvarer seriøst så længe barnet har lyst.

Krop, sanser og bevægelse

• Indtænker krop, sanser og bevægelse gennem dagligdagens aktiviteter og i læringsmiljøet generelt. Vi øver, støtter og guider til selvhjulpenhed både hos vuggestue- og børnehavebørn.
• Fokus på børn i ”balance” – børn som mærker både ro (pause) og bevægelse (aktivitet). Altså fokus på både det indre og det ydre hos barnet. Skabe ”ro” i barnet via aktive øvelser, som at trække og rulle, samt støtte til at mærke sig selv.
• Sanglege og lege med bevægelse samt rytmikforløb i vinterhalvåret m. fokus på krop, sanser og bevægelse.
• Årligt bevægelsesforløb i Springcentret.
• Brug af naturen – uderummet til bevægelse og sansestimulering. Ligesom legepladsen er god til både grov- og finmotoriske aktiviteter, som at cykle, klatre, løbe, gynge, balancerer og leg i sandkassen.
• Aktiviteter hvor sanserne og finmotorikken stimuleres f.eks. leg med kartoffelmel, leg med tørrede linser, ærter o. lign., male, lave mad.

Praksisfortælling fra børnehaven

Når alle er færdige med at spise frokost, lægger alle børn sig på en madras. De voksne (oftest 2) sætter sig ved de børn, der har brug for en beroligende hånd. Der lyttes til afslappende musik og de børn som er lidt urolige, får en let massage el. bare en hånd på ryggen/maven. Efter ca. 15 minutters afslapning afsluttes med lidt udstrækning. Det er en fast del af hverdagen og vi kan se, at de børn som i starten var meget urolige, med tiden, er begyndt at slappe mere og mere af. Alle børnene kender også rutinen med madpakker, læse bog og så afslapning. 

Udover at alle børn får muligheden for ro i kroppen og fred i ørerne, kan vi også se, at mange af legene efterfølgende starter roligt op.

Praksisfortælling fra vuggestuen

Syv børn i alderen 2-3 år samt to voksne starter med ”Goddag sangen”. Vi arbejder med det sociale, vi ser på hinanden og vi arbejder med højt og lavt tempo. Så leges ”hjulene på bussen” - vi bruger hele kroppen, og børn og voksne optræder også som dyr, der skal med bussen - alt med bevægelse. Der er her vægt på den fysiske del, og at børnene selv er med til at vælge, hvilken bevægelse vi skal udføre.

Så er der ”Anderim” på programmet, som har vægt på rytmen i sproget sammen med bevægelse. Leg med stort tæppe, hvor hvert barn får blandt andet en gyngetur og en snurretur på tæppet. Børn og voksne hjælpes ad. I denne leg er der vægt på det psykiske og på vestibulærsansen.

Så løber vi rundt til musik, her er der vægt på glæden ved at bevæge sig, løbe, højt tempo OG at passe på hinanden samtidigt. Rytmikforløbet afsluttes med stille musik, og børnene ligger på madrassen - de voksne har bløde pensler og fjer, som børnenes arme og ben stryges med. Der er stille afslutning, for at børnene kan komme ned i tempo. Vi lægger vægt på at se/høre børnenes ideer, der kommer undervejs - vi voksne har lagt en ramme, men den er børnene med til at udvikle undervejs.

Natur, udeliv og science

• I tidlig alder oplever børnene naturen/udelivet. De mærker, ser og dufter naturen (sand, græs, jord, vand) oplever vejrets og årstidernes skifte.
• Begyndende miljøbevidsthed leges ind, når vi er naturdetektiver og samler skrald. Hvad hører naturligt til i naturen og hvad er skrald?
• Eksperimenterer med naturens elementer som jord, vand, vind. Hvad kan flyde/synke, koldt/varmt. Ønsker at fremme børnenes naturlige nysgerrighed og at give dem lærerige erfaringer.
• Bruger IPads til at undersøge sammenhænge og finde svar på børnenes spørgsmål.
• Fokus på bevidsthed ift. naturens ressourcer. Eks. Kun 1-2 stk. papirark når hænderne skal tørres, ikke bare to steger på et stk. pair men tegne på hele papiret.
• Grave insektfælder ned på legepladsen.
• Små sammenhængende spire og så-projekter.
• Bål og bål mad på legepladsen.
• Finde ting i naturen og bruge det kreativt (kastanjer, blade, grene).

Praksisfortælling fra børnehaven

Vi eksperimenterer:
På vej mod skoven med seks 3,5-årige børn får vi øje på en rist. Når vi ser gennem risten, kan vi se vand i bunden af brønden. Først smider vi pinde og blade ned. Det afløses af en undren over, hvor langt, der er ned til bunden? En af drengene finder en lang pind. Men nej, den er ikke helt lang nok. Afsted for at finde længere pinde, og i fællesskab finder børnene en, der kan nå helt ned. Hvor meget vand er der dernede? Hov, vi kan se, at pinden er blevet våd. Vi måler - en udbryder: ”åhrr, 10 cm”. En anden siger: ”Lige så dyb som universet”. Et barn siger: ”Nej, det tror jeg altså ikke”. Hvordan kan vi finde ud af, om den er lige så dyb som universet? Pinden tages op af brønden og stikkes op i luften. Nej, den kan ikke engang nå himlen - og universet er endnu længere væk. Så nej, pinden kunne ikke nå universet. Men til gengæld prøvede alle at måle vand i en brønd med nogle lange pinde.

Praksisfortælling fra vuggestuen

Forløb med Skovpatruljen:
Vi har over en længere periode været i skoven med 6 store vuggestuebørn. Vores intention er at følge børnenes ideer og interesser i skoven og se, hvad de er optaget af. Næsten hver gang ser vi bænkebidere, frøer og samler svampe. Det store spørgsmål for børnene er: ”Bor der løver i vores skov”? Vi har ledt og undersøgt, men uden held. Vi lister og er musestille, måske vi så kan se en ræv.
En diset morgen, hvor vi er på vej til skoven igen, ser vi 4 rådyr springe over marken og løbe ind i skoven. Vi kan ikke finde dem i skoven, MEN vi ser friske rådyr-spor og finder rådyr-lort. Vi taler om, hvad rådyr spiser.
En anden gang er der et barn, som får øje på en metaldåse. Den må ikke ligge i naturen. Vi taler om, at det er farligt for dyrene, og tager dåsen med hjem til vuggestuen og lægger den til metal genbrug. Denne lille episode giver god mulighed for at tale om, hvordan man skal opføre sig i naturen og ikke må smide affald der.

Kultur, æstetisk og fællesskab

• Årets traditioner - jul, påske, fastelavn, fødselsdag, med mere - fejres med det, som hører til, og indhold foldes ud for/med børnene.
• Traditioner spejles i børnenes leg og produktioner, når der blandt andet leges gamle lege, når vi klipper julepynt til vinduerne i december og lignende.
• Dialog og projekter om andre kulturer end dansk.
• Fokus på forskellige familiemønstre, traditioner og kulturer, blandt børn og voksne.
• Oplevelse af forskellige musiske genrer, samt teater, dans og forestillinger/optrædener generelt.
• Fordybelse i bøger og eventyr.
• Vi indretter vores fysiske miljøer med fokus på høj æstetik, og til inspiration for børn i deres egen kultur rejse/udvikling/dannelse.
• Vores fysiske miljø, særligt synlig dokumentation i billeder og børnenes udstillinger, vægdekoration indbyder til samtaler om kultur, æstetik og fællesskab. For eksempel ved et verdenskort der dels beskriver vores verden, dels viser hvor vi bor / kommer fra i verden, dels lægger op til dialog om landes forskellighed. (Sprogligt, kulturelt og så videre).

Praksisfortælling fra børnehaven

Vi leger et eventyr:
En medarbejder arbejder med *Flonellograf med en mindre gruppe børn og fremfører historien om ”De tre små grise”. 
Bagefter fortæller børnene historien til hinanden ved hjælp af billederne på Flonellografen. 

Da børnene fortæller, tager de samtidigt udklædningstøj på i rummet, og er derved roller fra historien, såsom Mor, Grisen og Ulven.

*Flonellograf: Flonelsbeklædt plade til anbringelse af bogstaver og figurer, som hurtigt kan udskiftes.

Praksisfortælling fra vuggestuen

Et barn på rejse:
Vi sidder ved vores verdenskort med en gruppe børn på 2-3 år. Vi kigger på de forskellige lande. Vi taler om en dreng på stuen, der er i New Zealand og vi taler om, at der er varmt, og at han måske bader, og måske skinner solen.

Et barn spørger, hvornår han kommer hjem igen? Jeg spørger, om han savner ham? Han svarer ”ja”.

Vi taler om, at det tager noget tid, før han kommer. Vi kigger på en kalender og tæller dagene.

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

Her kan du læse den pædagogiske læreplan for Stenmøllen.

Her kan du læse evalueringen af arbejdet med den pædagogiske læreplan.