---
title: "Tilsynsrapport for dagtilbuddet Stenmøllen - September 2025"
description: "Tilsynsrapport for dagtilbuddet Stenmøllen"
date: "2026-03-25"
created: "2026-03-23"
---

[Hjem](https://stenmoellen.htk.dk/)

                [Tilsynsrapport for dagtilbuddet Stenmøllen - September 2025](https://stenmoellen.htk.dk/tilsynsrapport-for-dagtilbuddet-stenmoellen-september-2025)

# Tilsynsrapport for dagtilbuddet Stenmøllen - September 2025

## **Fakta om dagtilbuddet:**

**Dagtilbudstype:**

Kommunalt dagtilbud

**Antal afdelinger:**

2 vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper

**Organisering:**

Dagtilbuddet er en del af klynge F

**Forældresamarbejde:**

Klynge F har en forældrebestyrelse og dagtilbuddet har et kontaktforældreråd

## **Deltagere ved tilsynsdialog:**

Pædagogisk leder Bonnie Brinkløv

Klyngeleder Carina Pagsberg Rutell

Observatør Tanja Bertel Andersen

Tilsynsførende Rikke Toldam

## **Generelle bemærkninger:**

Dette tilsyn er en opfølgning på tilsyn foretaget i 2025.

## **Dette tilsyn omfatter:**

Dialog om kvalitetsmåling af den pædagogiske praksis, foretaget med vurderingsredskabet KIDS.

## **Konklusion på tilsynet:**

KIDS måling viser at dagtilbuddet placerer sig i følgende kvalitetskategorier:

Fysiske omgivelser – indendørs: Tilstrækkelig

Fysiske omgivelser – udendørs: Tilstrækkelig

Relationer: Tilstrækkelig

Leg og aktivitet: Tilstrækkelig

På baggrund af tilsynsdialogen kan det konkluderes at der ikke er anledning til bekymring. Forvaltningen forventer dog at der sættes fokus på følgende udviklingspunkter:

- Styrket opmærksomhed på barnets kropslige og sproglige signaler om behov, oplevelser, intentioner og følelser, verbal undersøgelse i forhold til om man har forstået, hvordan barnet har det samt styrket fokus på at afstemme sig herefter.

- Styrket fokus på forskellen på praktiske opgaver og pædagogiske opgaver og med øget vægtning af sidstnævnte. Der er tillige behov for at sætte fokus på at skabe en bedre balance mellem struktur og fleksibilitet, så der både er forudsigelighed for børn og voksne og samtidig er rum til den gode pædagogik.

- Styrket fokus på, hvordan de relationelle opgaver fordeles i personalegruppen, så man sikrer alle børn kan finde støtte og trøst hos alle voksne. Der bør ligeledes være fokus på at alle børn oplever et positivt samspil med voksne og er inkluderet i fællesskabet hen over hele dagen.

- Styrket fokus på de fysiske legemiljøer med øget kodning og legetøj der er præsenteret på en lege-indbydende måde, hvorved det bliver tydeligt for alle børn, hvad man må og kan i de forskellige legemiljøer. Derudover styrket involvering og deltagelse i børns leg med henblik på at understøtte leg og deltagelsesmuligheder for alle børn, også for børn i udsatte positioner.

Forvaltningen følger op på udviklingen, som en del af det almene samarbejde.

## **Vurdering:**

Fysiske rammer indendørs

Indretningen i dagtilbuddet har tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer indendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for, at dagtilbuddet styrker kodningen i de fysiske legemiljøer, så legetøj er præsenteret på en lege-indbydende måde, så det bliver tydeligt for alle børn, hvad man må og kan i de forskellige legemiljøer og så de fysiske rammer i højere grad understøtter leg og deltagelsesmuligheder for alle børn, også for børn i udsatte positioner.

Dagtilbuddets styrke er, at der er muligheder for, at børnene og de voksne kan fordele sig og danne rum i rummet for samvær og aktiviteter. Dette skaber mulighed for at have aktiviteter, uden at de forstyrres af andre.

Fysiske rammer udendørs

Indretningen af dagtilbuddets legeplads har tilstrækkelig kvalitet.

Formålet med at have god kvalitet i de fysiske rammer udendørs er at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder og adgang til uforstyrret fordybelse i leg. I denne sammenhæng er der behov for at dagtilbuddet arbejder på at skabe bedre adgang til uforstyrret fordybelse i varierede legeformer, så alle børn kan finde ind meningsfuld leg med hinanden.

Dagtilbuddets styrke er, at legepladsen giver mulighed for at lege og have aktiviteter der udfordrer børnene og giver mulighed for at udvikle kroppen på mange forskellige måder, f.eks. fodboldbane, klatrestativer, cykle og gynger.

Relationer

Kvaliteten af relationsarbejdet er varierende men samlet set tilstrækkelig.

Formålet med at have god kvalitet i det relationelle arbejde er at sikre trivsel, læring udvikling og dannelse i demokratiske fællesskaber for alle børn. I denne sammenhæng er der behov for at dagtilbuddet styrke opmærksomheden på barnets kropslige og sproglige signaler om behov, oplevelser, intentioner og følelser og være verbalt undersøgende i forhold til om man har forstået, hvordan barnet har det og afstemmer sig herefter.

Der er større dele af praksis, hvor der bør sættes fokus på forskellen på praktiske opgaver og pædagogiske opgaver og styrke fokus på sidstnævnte. Der bør tillige sættes fokus på at skabe en bedre balance mellem struktur og fleksibilitet, så der både er forudsigelig for børn og voksne og samtidig er rum til den gode pædagogik.

Der bør ydermere sættes fokus på, hvordan de relationelle opgaver fordeles i personalegruppen, så man sikrer alle børn kan finde støtte og trøst hos alle voksne. Der bør ligeledes være fokus på at børnene oplever et positivt samspil med voksne og er inkluderet i fællesskabet hen over hele dagen.

Dagtilbuddets styrke er, at de voksne generelt er imødekommende og lydhøre over for børnene. De står til rådighed og tilbyder støtte, når et barn er følelsesmæssigt påvirket – for eksempel vred, bange, usikker eller ked af det

Leg og aktiviteter

Kvaliteten af leg og aktiviteter er varierende men tilstrækkelig.

Formålet med at have god kvalitet i leg og aktiviteter er at understøtte udviklingen af legekompetencer, sociale og alsidige personlige kompetencer. I denne sammenhæng er der behov for at dagtilbuddet styrker de voksnes involvering og deltagelse i børns leg for at højne deltagelsesmuligheder for alle børn i børnefællesskabet.

Dagtilbuddets styrke er at det lykkes at give børnene mulighed for længerevarende lege uden afbrud. Der bliver tillige tilrettelagt aktiviteter, hvor de voksne er imødekommende overfor børnenes initiativer med øje for at følge barnets engagement.
