--- title: "Tilsynsrapport for Dagtilbuddet Stenmøllen - september 2024" description: "Tilsynsrapport for Dagtilbuddet Stenmøllen - september 2024" date: "2025-09-18" created: "2025-09-18" --- [Hjem](https://stenmoellen.htk.dk/) [Tilsynsrapport for Dagtilbuddet Stenmøllen - september 2024](https://stenmoellen.htk.dk/tilsynsrapport-for-dagtilbuddet-stenmoellen-september-2024) # Tilsynsrapport for Dagtilbuddet Stenmøllen - september 2024 ## 1. Fakta om tilsyn i Høje Taastrup Kommune Tilsynet i Høje Taastrup Kommune forløber over to år med uanmeldte observationer i praksis hvert andet år. Der anvendes KIDS til observationer i praksis og vurdering af det pædagogiske læringsmiljø. [Her kan du læse mere om KIDS fra Dansk Psykologisk Forlag.](https://dpf.dk/kids/produkter/kids/) Den toårige tilsynsperiode omtales hhv. som År1 og År2 i tilsynet. Den ordinære tilsynsperiode ligger fra september til maj. Forvaltningen kan komme på tilsyn udenfor den ordinære tilsynsperiode. Informationer om det konkrete tilsyn vil fremgå af tilsynsrapporten. Tilsynet har både til formål at føre kontrol med dagtilbuddet, som loven foreskriver, og samtidig afdække udviklingsområder til styrkelse af den generelle kvalitet i dagtilbuddet. Alle dagtilbud udarbejder et fokus for udvikling og en udviklingsplan, i forlængelse af tilsynet. Fokus for udvikling vil fremgå af dagtilbuddets hjemmeside. Det vil fremgå af tilsynsrapporten om de enkelte dele af tilsynet har givet anledning til en forventning om udvikling, en anbefaling eller om tilsynet ikke har givet anledning til nogen bemærkninger. Mens ledelsen i dagtilbuddet har ansvar for at efterleve forvaltningens forventninger om udvikling, skal ledelsen blot tage stilling til forvaltningens anbefalinger og efterleve det der vurderes relevant. Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til bekymring, kommer dagtilbuddet under skærpet tilsyn. Hvis dette sker, sikrer forvaltningen at der udarbejdes en handleplan, at der følges op på aftalerne i handleplanen samt at der gennemføres en opfølgende vurdering. Det fremgår af dagtilbuddet tilsynsrapport, hvis et dagtilbud er under skærpet tilsyn. Hvis tilsynsdialogen afdækker, at der er anledning til alvorlig bekymring, er forvaltningen forpligtet til at udarbejde en handleplan med inddragelse af forældrebestyrelsen. Dette vil fremgå af tilsynsrapporten. * * * ## 2. Fakta om dagtilbuddet og deltagere i tilsynet **Dagtilbudstype:** Stenmøllen er et kommunalt dagtilbud, som er en del af klynge F sammen med Stenbuen og Brøndvej. **** **Forældresamarbejde:** Klynge F har en forældrebestyrelse og Klyngens dagtilbud har hver et kontaktforældreråd. **Deltagere ved tilsynsdialog:** - Tilsynsførende Susan Blaabjerg - Pædagogisk leder Bonnie Brinkløv - Sprogvejleder Christina Burrack Jørgensen - Faglig Fyrtårn Helle Merete Nielsen - Indsatspædagog Anne-Mette Øland Berg - Klyngeleder Carina Pagsberg Rutell * * * ## 3. Samlet konklusion på tilsynet Tilsynsdialogen har ikke givet anledning til bekymring * * * **** **** ## 4. Dagtilbuddets fokus for udvikling Alle dagtilbud udarbejder et udviklingsfokus i forlængelse af tilsynet. **Udviklingsfokusset er under udarbejdelse, der vil linkes hertil så snart det er færdiggjort.** * * * ## 5. Bemærkninger med relevans for tilsynet I Stenmøllen er der ansat en ny pædagogisk leder, som har sat øget fokus på udvikling af den pædagogiske kvalitet og nye samarbejdsformer. I denne forandringsproces har den pædagogiske leder desuden været særligt optaget af at medvirke til fortsat psykologisk tryghed i personalegruppen. I børnehaven har den pædagogiske leder og personalet, sammen taget beslutning om at organisere børnehaven anderledes. Hvor der tidligere var en vuggehave og en storbørnsgruppe, har man nu i stedet to alders-integrerede grupper, hvorfra der laves yderligere gruppedeling alt efter børnenes behov. * * * ## 6. Tilsynets temaer (pkt. 7-9) Pkt. 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis med afsæt i den generelle kapacitet til kvalitetsudvikling, psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber. Pkt. 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis, herunder dagtilbuddets arbejde med udviklingsplaner, læreplansmål, evalueringskultur og organisatorisk læring. Pkt. 9. Kvalitetsudvikling i den sprogunderstøttende indsats, herunder dagtilbuddets arbejde med sprogvurderinger, sprogstimulering og vejledning til forældre, samt vurdering af sproglæringsmiljøet og kapaciteten til at foretage datainformeret tilpasning af det sproglige læringsmiljø. * * * ## 7. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis **Herunder dagtilbuddets arbejde med forudsætninger for udvikling af praksis.** Forskning i børns udvikling og læring er i konstant udvikling og samfundet forandrer sig kontinuerligt i forhold til eks. ændrede familiemønstre, diversitet, forandringer i børns behov oa. Dagtilbud skal løbende tilpasse sig nye opgaver og dagtilbudsloven peger på at ledelsen har ansvar for at dagtilbuddet har en evalueringskultur der løbende kvalificerer det pædagogiske læringsmiljø. *Jf. dagtilbudslovenkap. 2 § 9 stk. 2. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere enevalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere detpædagogiske læringsmiljø.* Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på forudsætninger for implementering af en værdiskabende evalueringskultur, herunder: - Dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling i dagtilbuddet generelt set og særlig med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber. * * * ## 7A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at styrke kapaciteten til kvalitetsudvikling generelt og særligt med fokus på psykologisk tryghed og lærende arbejdsfællesskaber **** **** **Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.** **** **Begrundelse:** **** Trivselsrapporten gav anledning til at sætte fokus på, hvordan samarbejdet kunne kvalificeres på tværs i dagtilbuddet. Et af de elementer der blev kigger på var Børnegrupperne opdelt i en vuggestue, vuggehave og storbørnsgruppe. Der blev i den forbindelse gennemført en fordel-ulempe proces med inddragelse af medarbejderne og tid til eftertanke. Det resulterede i, at man nu har opdelt i vuggestue og børnehave. Der er arbejdet med COS (Circle of Security), hvor fokus indtil nu har været afleveringssituationerne. De erfaringer dagtilbuddet har fået gennem arbejdet med COS, forsøges overført til andre indsatser, hvor det kan være relevant. Der har været tilknyttet en indsatspædagog fra Pædagogisk Udviklingsteam til at understøtte denne proces. Der arbejdes med feedforward og feedback i det omfang den psykologiske tryghed giver plads til det. Der er opmærksomhed på at øge den psykologiske tryghed. da det bidrager til fortsat udvikling af pædagogisk faglighed og styrker den psykologiske tryghed i personalegruppen. De nye grupperinger i dagtilbuddet har også betydet nye samarbejder og personalegrupper, og medarbejderne er ved at lære hinanden at kende. Indsatspædagogen har understøttet processer i forhold til selvvalgte arbejdspunkter og erfaringsdeling på stuemøder med Marte Meo og supervision. Den pædagogiske leder er generelt optaget af at personalet oplever psykologisk tryghed på arbejdet og derfor drøftes dette jævnligt med personalegruppen. Der er særligt fokus på at drøfte og efterleve relationelle kontrakter, både med hinanden i dagtilbuddet og med interne samarbejdspartnere. Den pædagogiske leder er optaget af læring og udvikling af pædagogisk praksis og derfor sættes der altid en klar og tydelig ramme for hvordan der tales om praksis. * * * ## 8. Kvalitetsudvikling i den pædagogiske praksis **Herunder opfølgning på udviklingsplan,læreplansmål og organisatorisk læring.** Dagtilbuddets praksis skal løbende tilpasse sig nye opgaver i overensstemmelse med børnenes behov og dagtilbudsloven peger på at dagtilbuddet har ansvar for løbende at kvalificere det pædagogiske læringsmiljø, således at alle børn trives og udvikler sig. *Jf. dagtilbudsloven kap. 2 § 7 Dagtilbud skal fremmebørns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiskelæringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt iet børneperspektiv* *Jf. BEK nr. 968 af 28/06/2018 § 1. Den pædagogiskelæreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, udgør rammen for dagtilbuddets arbejde medbørns trivsel, læring, udvikling og dannelse.* Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets arbejde med: - Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. - Dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanslovgivningens mål om evalueringskultur med fokus på inddragelse af data, analyse og praksisjustering. - Dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet. * * * ## 8A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere læreplanens mål for sammenhængen mellem børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse **Vurderingen giver anledning til følgende anbefaling:** **** Det anbefales, at dagtilbuddet sætter fokus på læreplansmålene og på, hvordan udviklingspraksis kan imødekommemålene i læreplanen. **** **Begrundelse:** Dagtilbuddet har været særligt optaget af udvikling af leg og aktiviteter med blik for alle børns deltagelsesmuligheder og voksnes deltagelse. Denne udvikling understøttes ved brug af Aktionslæringsmodellen. Dette sikrer en systematik, der fokuserer på læreplanens mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring og identificerer de nødvendige justeringer i læringsmiljøet heri. Dagtilbuddet har arbejdet godt med at udvikle de fysiske læringsmiljøer således de understøtter den daglige pædagogik. De fysiske legemiljøer har tidligere været lidt utydelige for de voksne. En pædagogisk lørdag med deltagelse fra en ekstern konsulent gav inspiration til arbejdet med de fysiske læringsmiljøer. * * * ## 8B. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med systematisk inddragelse af data, **analyse og praksisjustering til styrkelse af dagtilbuddets evalueringskultur** **** **** **Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.** **** **Begrundelse:** Dagtilbuddet har styrket kompetencen til at se på egen praksis og stille spørgsmål hertil. I den forbindelse har dagtilbuddet arbejdet med Aktionslæringsmodellen for eksempelvis at se på overgange, hvor børnene har oplevet det vanskeligt at agere. Personalet arbejder nu med forberedelseskort, der kan understøtte disse overgange visuelt. * * * ## 8C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at organisere sig som et lærende arbejdsfællesskab og uddrage fælles organisatorisk læring af udviklingsarbejdet **** **** **Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.** **** **Begrundelse:** **** Dagtilbuddets personale giver udtryk for at der arbejdes struktureret med at kvalificere praksis, hvilket giver arbejdsglæde og udvikling hos børnene. De oplever, der er en rød tråd gennem huset. Det udviklingsarbejde, der har været fokus på for den samlede personalegruppe, har resulteret i, at børnene har nemmere ved overgange, og konfliktniveauet er faldet. * * * ## 9. Det sproglige læringsmiljø i dagtilbuddets praksis **Herunder dagtilbuddetsarbejde med sprogvurderinger, sprogstimuleringsansvar og tilrettelæggelse afsproglige læringsmiljøer.** **** Forskning i børns sproglige udvikling viser, at barnets tidlige år er centrale for den sproglige udvikling og har varig indflydelse på barnets sproglige udvikling gennem hele barnets opvækst. Sprogvurderinger skaber et værdifuldt indblik i barnets sproglige styrker og udfordringer, hvilket gør det muligt at tilpasse den sprogunderstøttende indsats efter barnets specifikke behov og dermed understøtte barnets trivsel, læring og sociale liv. **** *Dagtilbudsloven §11 stk. 7 foreskriverat: Dagtilbuddet har* *ansvar for,at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurderingvurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget afsprogstimuleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes ud fra detenkelte barns behov for sprogstimulering.* **** Tilsynsdialogen sætter derfor fokus på dagtilbuddets arbejde med: - Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger i høj kvalitet, i overensstemmelse med sprogvurderingsmaterialets formål. - Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimulering til de børn, som sprogvurderingerne viser, har behov for sprogunderstøttende indsatser, samt sikre inddragelse og yde relevant vejledning til forældre - Dagtilbuddets arbejde med at efterleve forpligtelser i forbindelse med 30 timers sprogstimuleringstilbud - Dagtilbuddets arbejde med at efterleve den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata. - Dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater. * * * ## 9A. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde retvisende sprogvurderinger af høj kvalitet **** **** **Vurderingen giver anledning til følgende anbefaling.** **** Det anbefales, at hvis børn placeres over trin i Sprogtrappen, skal observationsperiode på 14 dage gentages og en sprogvurdering udarbejdes for at sikre korrekt data. **** **** **Begrundelse:** **** Dagtilbuddets Sprogtrappevurderinger har urealistisk mange børn der er placerede over forventede trin, det er et absolut særsyn at lægge over forventet trin ved 2 årsalderen, da det kræver at barnet er 5 måneder forud for en typisk sprogudvikling. Her er en opmærksomhed på at sikre sig, at man ikke kommer til at vurdere for højt, da man kender børnene og deres sproglige intentioner. * * * **9B. Tilsynsdialogens afdækning afdagtilbuddets arbejde med at udarbejde sprogvurderinger og yde målrettet sprogstimuleringtil børn samt inddragelse og vejledning til forældre** **** **** **Vurderingen giver anledning til følgende forventning og anbefaling:** **** Det forventes at der skabes overblik og systematik for opfølgning på sprogvurderinger og målrettet sprogstimulering til børnene. Det anbefales at dagtilbuddet oparbejder en fast procedure, der sikrer at sprogvurderinger gennemføres systematisk, at der udarbejdes skriftlige fokuspunkter for de børn, hvor en sprogvurdering har vist, at der er behov for en sprogunderstøttende indsats. **** **Begrundelse:** **** Dagtilbuddet har været bagud med sprogarbejdet inklusive de skriftlige fokuspunkter. De er i en god proces med at oparbejde en struktur for det fremadrettede arbejde. Dagtilbuddet følger kommunens procedure i forhold til udlevering af afgørelsesbrev, afholdelse af samtaler samt vejledning af forældre. * * * ## 9C. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at leve op til forpligtelserne i forbindelse med børn som er indskrevet i 30 timers sprogstimuleringstilbud **** **** **Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.** **** **Begrundelse:** **** Dagtilbuddet har ikke børn i dette tilbud på nuværende tidspunkt * * * ## 9D. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at realisere den kommunale sprogstrategi, herunder tilrettelæggelse af sproglige læringsmiljøer med afsæt i sprogdata **** **Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.** **** **Begrundelse:** **** Dagtilbuddet arbejder målrettet med at realisere den kommunale sprogstrategi når, de tilrettelægger LAHOPL (Lange Autentiske Hands-on Projektbaserede Læringsforløb). De har fokus på at inddele børnene i mindre grupper og anvende visuel understøttelse til at sikre at børnenes behov herfor imødekommes. Der arbejdes med genkendelighed og bevidsthed i dagens rutiner, der sikrer at børn og personale oplever ro og mulighed for fordybelse. * * * ## 9E. Tilsynsdialogens afdækning af dagtilbuddets arbejde med at udarbejde sproglæringsmiljøvurdering, vidensdele og tilrettelægge sproglige læringsmiljøer med afsæt i sproglæringsmiljøvurderingens resultater **Vurderingen giver ikke anledning til bemærkninger.** **** **** **Begrundelse:** **** Dagtilbuddet er opmærksomme på, at data skal deles med den samlede personalegruppe, men har ikke drøftet hvordan endnu. Der har været fokus på at sikre trivsel for børnene, og der skal fremadrettet inddrages perspektiver på, hvordan der kan arbejdes med det i personalegruppen. Sproglæringsmiljøvurderingen har givet anledning til at se på sproget i hverdagen, at afprøve legemanuskripter samt arbejde med sprogkufferter. Man vil gerne have blik ind i, hvordan gode legerelationer kan understøttes og fortsætte ind i rutinerne som for eksempel spisesituationer.